Når Cirkus Arena fra torsdag gæster Fjordmarken, bliver det med sikkerhedsvagter. Det skyldes sidste års episode, hvor en borger kastede en brosten gennem en rude i en af cirkusvognene. 

Af Mads Mandau, 57906@dmjx.dk  

Foto: Cirkus Arena 

Bubber, spildevand i Fjordmarken, vandalisme og nu sikkerhedsvagter. Der sker meget, når Cirkus Arena gæster Vestbyen.  

Da Cirkus Arena sidste år var i Aalborg, blev der hældt spildevand ud over Fjordmarken. Pladsen blev efterladt i en kritisabel tilstand, og det har skabt utilfredshed blandt flere borgere: 

“Jeg føler, de pisser på lokalområdet, og så har man jo ikke lyst til at komme der, og det er jo ærgerligt,” sådan udtaler den lokale aalborgenser Jens Harder Vingaard Larsen sig om episoden sidste år.  

Og det er ikke første gang, at Cirkus Arena lader spildevandet rinde. Det har været et tilbagevendende problem i flere år, og Jens Harder Vingaard Larsen beskriver det som “den årlige tradition, hvor Cirkus Arena hælder spildevand ud på Fjordmarken”.  

Jens Harder Vingaard Larsen efterspørger, at kommunen er mere proaktive, men kommunen stoler i høj grad på aktørerne, der bruger pladsen: 

“Vi har en meget stor grad af tillid, for vi kontrollerer med stikprøver, men vi ved, at mange er utilfredse med Cirkus Arenas håndtering af spildevand”, siger Kirsten Lund Andersen, som er en del af afdelingen By og Land i kommunen. 

Hele dilemmaet eskalerede sidste år, da en borger kastede en brosten igennem en rude på en af cirkusvognene. Cirkus Arena politianmeldte sagen uden held og har i år taget deres forbehold: 

“Vi har i år indsat vagter for at undgå de hærværksepisoder, vi oplevede sidste år, hvor der bl.a. blev kastet brosten ind gennem vores personales vogne, mens de lå og sov,” skriver Cirkus Arena i en pressemeddelelse.  

De har ligeledes forholdt sig til kritikken angående spildevandsproblemer: 

“Vi etablerer de foranstaltninger, som Aalborg Kommune har godkendt. Alt spildevand opsamles i beholdere og føres til den etablerede kloak på pladsen. Toiletvand fra både personale og publikum ledes via lukkede beholdere til den etablerede kloak på pladsen.” 

En ny rapport fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere og efterkommere går mere på biblioteket end resten af befolkningen.

Af Estefania Bozzo, 57821@dmjx.dk

Byrådet i Aalborg Kommune har godkendt et ændringsforslag, som fastholder en årlig bevilling på ca. 300.000 kroner til Rebildfesten – verdens største 4th of July fejring uden for USA. 

Af Adam Skovgaard Hansen, 57855@dmjx.dk

Foto: Adam Skovgaard Hansen 

Aalborg kommune fastslået, at man fortsat vil støtte verdens største 4th of July fejring uden for USA’s grænser. Det fremgår i referatet for byrådsmødet d. 28. april. Hvert år bruger man omkring 300.000 kroner på festlighederne. Et beløb som man fortsat vil give for at støtte Rebildfesten, mens man samarbejder med aktørerne i en tilpasset og moderniseret facon.  

Det er ikke alle, der er tilfredse med udfaldet i byrådet. Ændringsforslaget kom til i forbindelse med, at Enhedslisten havde anmodet om, at kommunen trak sig fra fejringen grundet den nuværende politiske situation i USA.  

På baggrund af den politiske situation og Trumps politiske ageren skal man ikke bruge kommunens penge på festlighederne, mener gruppeformand for Enhedslistens i byrådet Lasse Olsen.  

“Grundlæggende virker det utidigt, at man i den situation, vi står i lige nu, hvor USA’s præsident og vicepræsident åbenlyst truer Danmarks suverænitet, holder fast i sådan en markering”.  

Et af de væsentlige punkter i ændringsforslaget, er, at man fortsætter samarbejdet i et tilpasset og moderniseret omfang. Hvad denne tilpasning og modernisering betyder er dog ikke defineret endnu. 

“Det er meget utydeligt, hvad det er byrådet egentligt har besluttet, andet end at man nu har startet en proces, hvor nogen skal snakke med nogen. Hvad formålet egentligt er fortaber sig i tåge”, lyder det fra Lasse Olsen. 

Hovedargumentet i ændringsforslaget er, at man ser festlighederne som en upolitisk fejring af venskabet mellem den danske og amerikanske befolkning og ikke USA som land. En præmis som Lasse ikke vil gå med på: 

“Det er en fast tradition, at man inviterer USA’s præsident til at give en videohilsen, og jeg har ikke hørt noget om, at man kommer til at lade være med det. Hvis man inviterer Trump til at give en tale, så kan festlighederne ikke foregå upolitisk,” slutter han. 

Ikke en fejring af USA, men af et venskab mellem befolkninger 

Jakob Bech Madsen, som er CEO for Rebild society, der er hovedaktøren bag begivenhederne, er modsat Lasse, glad for byrådets beslutning, om at fortsætte samarbejdet: 

“Det er supergodt. Vi har altid haft et fantastisk samarbejde med Aalborg og Rebild kommune. Det er vigtigt for os, at de er med til at pynte Aalborg op og sørge for, at der sker nogle festivitas i Aalborg også”. 

Han tilføjer samtidig, at hele formålet blevet misforstået og kringlet. Selvom festlighederne finder sted d. 4. juli, er formålet ikke at fejrer USA som land, men at fejre venskabet mellem den danske og amerikanske befolkning. 

“Rebildfesten har aldrig været politisk og er blevet fejret gennem 2 verdenskrige, pandemier og andre kriser, uanset hvem der har været præsident i USA eller statsminister i Danmark,” uddyber han. 

Lasse Olsens påstand om at præsidenten skulle blive inviteret til at tale passer ifølge Jakob Bech Madsen ikke helt. Man inviterer blot ambassadøren i forlængelse af præsidenten, ligesom man inviterer statsministeren: 

“Ej, du kan sige, at den amerikanske ambassadør inviteres på vegne af præsidenten, ikke? Vi har inviteret lige såvel, som vi inviterer den danske statsminister.”  

Han bekræfter dog, at man hvert år før festen modtager en hilsen fra den siddende præsident. Her takkes der for indsatsen og fejringen af det oversøiske samarbejde. 

Aalborg kommune bruger årligt ca. 278.000 kroner i forbindelse med festlighederne. Den 4. april vil Rebild nationalpark sammen med Aalborg by atter ligge grund til den største 4th of July fejring uden for USA’s grænser – stadig med støtte fra Aalborg kommune.  

Aalborg Kommune ser ikke ud til at nå deres mål om udtagning af de kulstoffyldte lavbundsjorde, viser kommunens nye klimaafrapportering for 2024. Alligevel er de foran resten af Danmark.  

Af Vibe Ravnsbæk, 57839@dmjx.dk 

Hals Mose er det eneste lavbundsjordsprojekt, som er gennemført i Aalborg Kommune. Foto: Vibe Ravnsbæk

Aalborg Kommune har kun gennemført en procent af deres mål om udtagning af lavbundsjorde i 2030. Det problem er gældende for hele Danmark, som på et nationalt plan har gennemført udtagelsen af 233 hektar lavbundsjord ud af målet om 140.000 hektar i 2030, ifølge Landbrugsstyrelsens egne tal. 

Lavbundsjord er marker, som naturligt står under vand, men bliver drænet for at dyrke afgrøder. Når markerne drænes, udleder de drivhusgasser. Den drænede lavbundsjord står for en tredjedel af landbrugets CO²-udledninger. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Seniorforsker i agroøkologi Mogens Humlekrog Greve fortæller, at der de sidste to år er kommet mere fart på udtagning af lavbundsjord. Der er i den periode kommet over hundrede nye ansøgninger fra lodsejere om lavbundsprojekter. Dog mener han, at der stadig er hindringer for en mulig fremgang på området: 

“Det, som bremser udtagning af lavbundsjord, er blandt andet, at det er en frivillig ordning. Det vil sige, at det kun er de jorde, som landmanden frivilligt går med til at sælge, som kan vådlægges. Veldrænet lavbundsjord er en meget god landbrugsjord, og den vil man jo ikke af med.” 

Dominoeffekten? 

Lavbundsprojekter tager mindst seks år at gennemføre, og der er kun igangsat en fjerdedel af målet i Aalborg Kommune. På trods af disse tal, tror rådmand for Aalborg Kommunes By- og Landskabsudvalg Jan Nymark Rose Thaysen, at kommunen når sit mål. Ifølge ham er der grund til at se lyst på tingene i Aalborg: 

“Det er tit med sådan noget her, at der går noget tid. Det er opstarten, der er det sværeste. Når de første dominobrikker falder, så har det med at sætte en kædereaktion i gang.” 

Frivillighed eller tvang 

Ifølge Jan Nymark Rose Thaysen er forhindringerne stadig store. Blandt andet mener han ikke, at kommunen har fået tilstrækkelig finansiering af staten til at udtage jordene. Derudover er der også praktiske problemer som for eksempel naturbeskyttelsesloven, som han mener, forhindrer nogle af tiltagene. Han mener dog ikke at lodsejerne skal tvinges til at afgive jord: 

“Jeg synes, frivillighed virker, hvis kompensationsordningerne er skruet rigtigt sammen. Hvis man begynder at anvende ekspropriation, så tror jeg der kommer et endnu større politisk ramaskrig omkring det. Så vrider man armen om på folk.” 

Seniorforsker Mogens Humlekrog Greve tror, at der er en mulighed for at nå Danmarks mål om udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord i 2030. Problemet, ifølge ham, er at man risikerer, at det er de forkerte lavbundsjorde, der bliver udtaget. Der er en risiko for, at lodsejerne ansøger om at få udtaget jord, som allerede er vådlagt, og derved ikke giver den rigtige klimaeffekt.  

“Der er en risiko for, at vi ikke når det. Det er en tung proces. Det kan være, man bliver nødt til at ekspropriere lavbundsjord eller hæve CO²-afgiften på landbruget for at nå klimamålene.” 

Alléskolegrunden som siden 1951 har huset, hvad der engang fungerede som folke- og handelsskole, men er sidenhen blevet en øjebæ, for de lokale har nu langt om længe fået afgjort sin skæbne. Det kom frem i byrådet sidste uge.

Af Lukas Ulsø, 57826@dmjx.dk

Gennem årene har skolen været præget af hærværk, mens bygningens ejere har ventet på projektets næste fase. Foto: Lukas Ulsø

Den gamle skole som ligger på hjørnet af Østre Alle og Sohngårdsholmsvej er af flere Aalborgensere set som byens skamplet. Skolen, som har stået tom i 12 år efter at være blevet solgt af Aalborg Kommune til boligselskabet Lykkebo i 2003, har i denne periode været udsat for flere brande.

Skampletten i Aalborg

Lisbeth Andersen har boet i Øgadekvarteret i snart 20 år, og synet af den forfaldne bygning er med tiden blevet hverdag.

”Det er ikke forkert at sige, at det på sin vis er byens skamplet. Det er synd, at den får lov at stå her så længe, og bliver til hvad den er i dag,” udtaler Lisbeth Andersen.

Den lange ventetid på afklaring har også fået flere til at opgive interessen i projektet.

”Jeg deltager ikke i de møder, der er omkring skolen. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom lidt flere grønne arealer, og det her kunne godt være et af dem,” afslutter Lisbeth Andersen.

Stridighed

Sagaens lange varighed skyldes blandt andet, at flere af naboerne til bygningen har været utilfredse med det næste byggeprojekt på grunden.

I 2022 udtalte Ann Kinly Klinge sig til TV2 Nord som talsperson for beboergruppen Karnervej, hvor hun fortalte, at beboerne var glade for en nedrivning af skolen, men utilfredse med planen om et nyt byggeri højere end 16 meter, som Lykkebo ønskede.

Ann Kinly Klinge fortæller i dag ovenpå beslutningen, at forløbet har været meget langt og været flere lokalplaner igennem.

Dog har ønsket om en hurtigst mulig nedrivning af skolen ikke været førsteprioritet.

”Det er et meget trafikeret område, så ville det give os naboer nogle voldsomme støjgener, hvis bygningen blev revet ned, uden at et nyt alternativ var klar,” forklarer Ann Kinly Klinge.

Beboerne har i processen været vedholdende med hensyn til, at det næste byggeri skulle foregå på retfærdige vilkår, som ikke ville være til gene for naboerne.

”Vi har været til mange møder i forvaltningen og søgt aktindsigt i sagen. Det er også slående, at investoren under forløbet ikke har villet udtale sig til medierne,” fortæller Ann Kinly Klinge.

Blandede reaktioner til udfaldet

Den vedholdende strategi har på sigt betalt sig, for det er nu kommet frem, at den nye byggeplan er præget af indsigelser fra naboer til grunden. Det skriver Tobias Bøgeskov, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aalborg Kommune, på sin Facebook profil i sidste uge. Det gælder blandt andet byggeriets højde og ret til altanbygning.

”De har strakt sig langt, men vi har nået et mål, der tilgodeser både udvikler og naboernes bekymring. Vi skulle dog gerne have været hurtigere i mål,” fortæller Tobias Bøgeskov.

Det nye byggeri må gennem den nye aftale ikke bygge højere end seks etager, og bygningerne må ikke være højere end 21 meter. Det er en aftale, som bringer beboergruppens bange anelser til virkelighed, da det er højere end de 16 meter, som gruppen frygtede tilbage i 2022.

Ann Kinly Klinge fortæller, at aftalen ikke er et scenarie som naboerne er tilfredse med, da det stadig er alt for højt. De havde gerne set, at bygningen var en etage mindre.

Der vides endnu ikke noget om de konkrete datoer for nedrivning og byggestart på det nye byggeri, men ifølge Tobias Bøgeskov skal de i hans optik i gang hurtigst muligt.

Et nyt projekt skal sættes i gang i ’De Frivilliges Hus’ i Aalborg, hvor man vil forsøge at omfavne og støtte især den yngre generation af aalborgensiske mænd i et hurtigt accelererende samfund.

Af Kristoffer Haaning Kirkegaard, 57822@dmjx.dk

Ensomhed blandt yngre mænd er stødt stigende, og bag murene arbejdes der på hjælpetilbud. Foto: Kristoffer Haaning Kirkegaard

På grund af den stigende ensomhed i Danmark har man Hos De Frivilliges Hus i Aalborg oplevet stor succes med ensomhedsgrupper de seneste år. De frivillige har dog bemærket en tendens i manglende repræsentation blandt deltagerne. Her oplever de frivillige nemlig, at mange mænd stadigvæk kan have svært ved at åbne op og tale om deres følelser, og det skal der lægges større fokus på, ifølge projektleder ved De Frivilliges Hus Anne Tindal Brændstrup.

Analysechefen for Mary Fonden, Mikkel Lynggaard, stemmer i og pointerer de fatale konsekvenser af ensomhed, som vi skal forsøge at tage hånd om:

”Det rammer dig både fysisk og mentalt, og man ender i et negativt forstærket loop, som medfører helbredssygdomme såsom stress. Derudover er det også bevist, at det medfører noget af det farligste overhovedet, nemlig manglen på leveår.”

Mangel på relationer af kvalitet

Antallet af ensomme voksne er stadig stødt stigende i Danmark. Dette viser de nyeste tal fra sundhedsstyrelsen, hvor op mod 470.000 danskere føler sig svært ensomme. Dette er et samlet tal, men undersøgelser fra Mary Fonden viser, at følelsen af ensomhed er næsten lige så stor blandt kvinder som mænd, men alligevel er det primært kvinder, der taler om det, mens mænd hellere holder det for sig selv.

I den samme undersøgelse viser det sig, at hele 7,3 procent af mændene i 2023 føler, at de ingen har at tale med om deres problemer, hvorimod blot 3,9 procent hos kvinder har den fornemmelse. Om det forklarer Mikkel Lynggaard:

”Mænd har generelt ikke den samme kvalitet af relationer, som kvinder har. Den kvalitet, der gør, at man tør være sårbar, betro sig og åbne sig op for en anden person.”

I forlængelse af det ovenstående ses der også en anden og mere specifik tendens hos De Frivilliges hus, hvor man oplever mangel på tilslutning fra specielt de yngre mænd. Ret så opsigtsvækkende, når der fra Mary Fonden er fundet tal på, at det faktisk er blandt de yngre generationer, at ensomheden er værst.

Her peger Mikkel Lynggaard på generelle livsomvæltninger, som de unge mennesker går gennem i dag, herunder fremhæver han skoleskift, at flytte hjemmefra og kæresteproblemer som faktorer, der spiller ind.

Ud med det gamle, ind med det nye!

Hvad et løsningsforslag kunne være helt konkret, forsøger Anne Tindal Brændstrup og resten af holdet at videreudvikle på.

”Vi forsøger at skille os af med noget af det helt traditionelle, så vi forhåbentlig kan komme til at hjælpe nogle af de yngre generationer af mænd også,” fortæller Anne Tindal Brændstrup.

Til hver af de forskellige projekter i De Frivilliges Hus bliver der nøje overvejet, hvilke frivillige man bruger, og de skal oplæres i de specifikke emner, som der kan tales om, eller der kan udøves til disse sessioner. Det gør der ligeledes til dette projekt, og her kan det tyde på, at der skal graves et spadestik dybere, hvor man skal udfordre den traditionsbundne opfattelse af en gruppesession.

Derfor er man i De Frivilliges Hus så småt begyndt på forberedelserne til det nye projekt, som skal lanceres til efteråret. Der ligger nemlig et stykke arbejde i, at man skal bevæge sig væk fra den traditionelle samtaleterapi og bevæge sig over i noget nytænkende, hvor man generelt håber på at fange flere af mændene og herunder den yngre generation, som hidtil ikke har været ret synlige til forløbene.