I Aalborg Kommune er der ikke sat nye vindmøller eller solceller op siden 2018, viser kommunens klimaafrapportering for 2024, der udkom i sidste uge. Nationalt tegner et lignende billede sig. 

Af Vibe Ravnsbæk, 57839@dmjx.dk 

Trods energinølen er det muligt at se vindmøller i Aalborg Kommunes landskab. Foto: Vibe Ravnsbæk 

På trods af planer om en ottedobling af vind- og solenergi er der ikke sket meget på området i Aalborg Kommune. Elproduktionskapaciteten fra vind og sol er i kommunen uændret fra 2018 til i dag. Dette står i kontrast til kommunens klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Aalborg Kommune er dog ikke alene om manglende opsætning af grøn el. I 2024 blev der i hele Danmark sat 12 vindmøller op på land ifølge nye tal fra Green Power Denmark.  

Forhindringer 

Venstrepolitiker og rådmand for By- og Landskabsudvalget i Aalborg Kommune Jan Nymark Rose Thaysen ser flere forhindringer for opsætning af vindmøller og solceller: 

“Det er en blanding af flere ting: Kroner og ører, bureaukrati og manglende politisk mod.” 

Et flertal i folketinget har vedtaget, at Danmark skal firdoble sol og vind på land i 2030 sammenlignet med 2021. Med fem år tilbage viser nye tal fra Green Power Denmark, at vi har nået syv procent af målet.  

Lektor ved DTU Vind- og Energisystemer Niels-Erik Clausen tror ikke længere, vi kan nå målet om firdobling: 

“Målsætningen om at firdoble sol og vind på land inden 2030 er paradoksal, når man ser, hvad der sker i virkeligheden. Målsætningen fejler ikke noget, men det, der sker, går den modsatte vej. Konsekvenserne af den manglende opsætning er, at det bliver svært at nå vores klimamål.” 

På det nationale plan lægger lektor Niels-Erik Clausen vægt på de øgede udgifter ved at opstille vindmøller. De politisk valgte omkostninger er ifølge tal fra Green Power Denmark steget 3500 procent fra 2019 til i dag fra omkostninger på omkring 50.000 kroner per megawatt til langt over 1,5 millioner kroner per megawatt. 

Niels-Erik Clausen betegner dette som en af hovedårsagerne til den manglende opstilling: 

“Da opstilling af vind og sol ligger i hænderne på private i Danmark, så skal der jo være en fornuftig forretningsmodel, så man ikke taber penge på det. Og den er udfordret i øjeblikket.” 

Modige byrådspolitikere 

I november er der kommunalvalg i Danmark, og det mener Jan Nymark Rose Thaysen påvirker byrådsmedlemmerne i Aalborg Kommune: 

“Der er en masse borgere, der er imod opsætning af vindmøller og solceller. Det er jo aldrig sjovt at være nabo til sådan noget. Borgerne kan lave en masse støj, og der kræver det, at et byråd står sammen omkring opsætningen. Det er bare svært i et valgår.” 

Niels-Erik Clausen ser tre tiltag, der skal til for at sætte skub i opstillingen af vind og sol: 

“For det første skal man kigge på økonomien for udviklerne. For det andet skal man analysere, hvorfor det tager så lang tid at få tilladelse til opstilling. For det tredje skal vi have nogle byrådspolitikere med visioner og mod til at stå ved dem.” 

Rigspolitiet har netop kortlagt 35 kriminelle familier i Danmark, hvor kriminalitet går i arv over generationer. Aalborg optræder ikke på listen. Det har fået byens rådmand for job og velfærdsforvaltning til at juble over den sociale indsats. Men kan han med sikkerhed være begejstret?

Af Bertil Laursen, 57811@dmjx.dk

Foto generet med AI

“Som rådmand er jeg utrolig stolt over for de medarbejdere og samarbejdspartnere, der hver dag arbejder for at gøre Aalborg til en god og tryg kommune,” skrev rådmand for job og velfærdsforvaltning Nuuradiin Hussein (A) på Facebook kort efter offentliggørelsen af Rigspolitiets rapport.

Rigspolitiet har identificeret 35 familier på landsplan, hvor kriminalitet går igen på tværs af generationer – og hvor halvdelen af de voksne familiemedlemmer har fået domme for alvorlige forbrydelser inden for de seneste fem år. De fleste familier holder til i Østjylland og Nordsjælland – men ingen i Nordjylland.

Men betyder det, at Aalborg er fri for den slags kriminalitet?

Det siger Rigspolitiet

Rigspolitiets rapport tager udgangspunkt i både en databaseret analyse og en kvalitativ vurdering fra politikredsene. Der er tale om familier, hvor mindst to generationer har været aktivt kriminelle – ikke nødvendigvis organiseret, men systematisk.

Samtidig understreger Rigspolitiet, ”Politikredsene peger på, at der – ud over de 35 udfundne familier – er yderligere familier, som politifagligt vurderes at være relevante.”

Og at kun fældende domme tæller med i vurderingen – ikke sigtelser eller efterretninger. Lokalt politi kan altså pege på familier, der ikke fremgår i data.

Det rejser derfor spørgsmålet, om Nuuradiin Hussein på retfærdigvis kan bade sig i sin selvudnævnte bedrift som rådmand for job- og velfærdsforvaltning. Eller om der blot er tale om en politisk fortolkning.

Grafik: Laura Kristoffersen, Aalleren

Aalborgs sociale indsats – eller blinde vinkler?

Rådmandens konklusion handler om ”det gode forebyggende arbejde”– Men spørgsmålet er, om fraværet af Aalborg-familier i rapporten skyldes en effektiv social indsats, en statistisk tilfældighed eller en begrænsning i politiets data?

Lars Højsgaard, forskningsprofessor i kriminel arv, udtaler til Aalleren:

“At en kommune ikke bliver nævnt i en rapport, er ikke det samme som, at problemet ikke eksisterer. Det kan også være et udtryk for, at definitionen for kriminelle familier ikke omfatter den slags familier i Aalborg.”

Byrådspolitiker Maja Torp (V) er ligeledes skeptisk overfor rapporten. Til TV2 Nord udtaler hun følgende.

”Vi har en bandekonflikt i Aalborgs gader. Det handler om, at kriminelle familier malker de offentlige kasser – og samtidig beriger sig med kriminelle aktiviteter, som skaber utryghed og kriminalitet i Aalborg Kommune.”

Hun mener altså, at billedet af familiekriminaliteten er mangelfuldt, og at Aalborg kommune bør lave sin egen undersøgelse.

Rådmand Nuuradiin Hussein har tidligere fået kritik for at nægte at lave en lokal undersøgelse af kriminelle familier.

Til Migogaalborg understreger han, at han har stor tillid til, at Rigspolitiet både har overblikket og den nødvendige faglighed til at fastlægge en brugbar definition og udarbejde en rapport, der kan anvendes på tværs af alle politikredse.

”Derfor ser jeg det også som spild af tid og ressourcer, hvis vi lokalt skal i gang med at udarbejde en ny rapport. De kræfter kan i stedet bruges på det forebyggende arbejde,” siger han.

Ifølge Lars Højsgaard er der ikke grund til begejstring.

“Det kan være helt tilfældigt at de kriminelle familier ikke bosætter sig i Nordjylland. Derfor er der ingen grund til at rose den sociale forvaltning, før at der kommer en analyse af ‘de yderligere familier som politifagligt vurderes at være relevante'”

Rigspolitichef Thomas Fogde udtaler, at der senere vil blive lavet en yderlige kvalitativ analyse af kortlægning. Det betyder at der potentielt kan forekomme kriminelle familier i Aalborg ved revurderingen af kortlægningen.

---

Rigspolitiets rapport giver et unikt indblik i, hvor arvelig kriminalitet kan være – og hvor systematisk politiet forsøger at overvåge den. Men fraværet af Aalborg i opgørelsen er altså ikke nødvendigvis et bevis på en kriminalpræventiv succes.

I starten af 2027 lukker Aalborg Historiske Museum i minimum to år, da museet skal bygges om for 60 millioner kroner. I videoen fortæller museumsdirektør Lars Nørbach og menige borgere om konsekvenser og muligheder for ombygningen.

Af Kristian Stabell Runge, 57823@dmjx.dk

Foto: Lukas Ulsø. Redigering: Kristian Stabell Runge

Danskerne har talt, og debatten om forældres ret til at passe deres syge børn er endnu engang blusset op. En aalborgensisk virksomhed har frivilligt indført forsøgsordning med stor succes.

Af Ida Valdbjørn Rosholm, 57899@dmjx.dk

Line Kristensen er mor til to sønner på tre og seks år. Mange forældre kender nok til, at børn i den alder bliver syge fra tid til anden. Det er ens ansættelsesvilkår og overenskomst, der afgør, hvor mange dage man kan gå hjemme med løn, når ens barn bliver syg.

Line Kristensen på arbejdspladsen, Aalborg Kongres og Kultur Center Foto: Ida Valdbjørn Rosholm

Den 22. april blev der oprettet et borgerforslag om at give forældre fri ret til at blive hjemme og passe deres syge børn. På blot få dage fik borgerforslaget de 50.000 underskrifter, som det kræver for at få forslaget til behandling i Folketinget – og i skrivende stund er borgerforslaget faktisk nået helt op over 61.000 støtter.

Forsøgsordning giver ro

Line Kristensen plejede at have ret til barnets to første sygedage, og hendes mand har ret til første sygedag. Deres drenge har stadig ikke haft skoldkopper, og både hendes forældre og svigerforældre er stadig på arbejdsmarkedet. De har altså ikke mulighed for at træde til, når børnebørnene er så sløje, at de bør blive hjemme. Før i tiden ville Line eller hendes mand altså have været blevet nødt til at bruge ferie eller selvbetalte fridage, hvis børnenes sygdom varede længere end nogle dage.

Det er dog ikke længere noget problem for Line Kristensen og hendes familie. Lines arbejdsplads AKKC (Aalborg Kongres og Kultur Center) har nemlig siden juni sidste år kørt med en forsøgsordning, der giver deres medarbejdere ret til at blive hjemme med fuld løn, til ungerne er raske igen.

Trivsel er argumentet

Line Kristensen kan også komme med et helt kort argument for at indføre rettigheden ved lov:

”Bedre trivsel. Det er både for mig som medarbejder men også for mit barn. Jeg synes, det er sådan hele vejen rundt.”

Borgerforslaget tager udgangspunkt i en svenske model, hvor en forælder har ret til at blive hjemme og blive kompenseret på op til 80 procent af deres løn gennem en statslig fond, når deres børn under 12 år bliver syge.

Selvom ordningen teknisk set stadig er i forsøgsfasen, virker det ifølge Line Kristensen som en ordning, der er kommet for at blive. Der har ikke været de store stigninger i medarbejdernes fravær.

”Folk har lyst til at komme på arbejde, men der er også fuld forståelse for, at man så er hjemme, når man er hjemme med sygt barn. Uanset om det så er en, to eller fem dage.”

Ydermere kan ordningen bidrage til loyaliteten.

”Vi har sindssygt høj anciennitet,” siger Line Kristensen. ”Vi har lige haft 40-års jubilæum for en af vores kollegaer.”

Dog er tidligere lignende forslag blevet afvist med henvisning til den danske model, som traditionelt set gør, at arbejdsmarkedets parter selv skal nå frem til overenskomst på disse områder. Om borgerforslaget denne gang vil føre til lovgivning, vil tiden vise.

Flere elever i folkeskolen har bekymrende højt fravær. Det skal et nyt forsøg fra Børne- og undervisningsministeriet nu rette op på, hvor Aalborg er blandt de 17 forsøgskommuner.

Af Eya Hald, 57896@dmjx.dk

Undervisning og fællesskaber online skal sikre mindre fravær i folkeskolen. Foto: Via ChatGPT

Den 1. august 2025 står Aalborg Kommune klar til at tage hul på det nye forsøg med onlineundervisning i folkeskolen. Kommunen har, i forbindelse med udviklingsprojektet Større Fællesskaber, søgt om at være med i Børne- og undervisningsministeriets forsøg i et håb om at bringe flere elever med bekymrende højt fravær tilbage til folkeskolen. Sammen med 16 andre danske kommuner kan de derfor nu sætte gang i tiltaget, der, ifølge specialkonsulent ved Aalborg kommune Peter Buksti, er et forsøg på at gribe elevernes fravær an på en ny måde.

På landsplan er andelen af elever med bekymrende højt fravær steget markant de seneste par år. Ifølge tal som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for Folkeskolen, var der i skoleåret 2023/2024 knap 1000 elever med over 75 procent fravær, hvilket er næsten en tredobling af antallet for skoleåret 2019/2020, og det er her det nye forsøg med onlineundervisning kommer ind i billedet.

Vigtigt med stabil overgang

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet giver tiltaget kommunerne mulighed for at fravige enkelte regler i folkeskoleloven, og der er frihed til at gennemføre det på den bedst mulige måde for den enkelte kommune.

I Aalborg Kommune bliver første etape med primært fokus på Bundgaardskolen. Her bliver det først og fremmest to lærere fra skolen, der skal varetage opgaven og dette med henblik på, at tiltaget er et forsøg på at få eleverne tilbage til det almindelige klassefælleskab og undervisning.

”Vi kommer til at skulle lave et setup, der tager højde for at de almindelige lærere, der omgås eleven til hverdag, bliver holdt tæt på, så der bliver en naturlig overgang tilbage til den almindelige skole,” lyder det fra Peter Buksti.

Hensigten med onlineundervisningen er nemlig ikke, at eleven skal fastholdes i onlineundervisningen, tvært imod er målet at få skabt en stabil overgang tilbage til den almindelige skolegang.

”Frygten er, at vi så får lavet noget, som fungerer rigtig godt i onlinemiljøet, og de begynder at få et fysisk fremmøde sammen med deres onlinehold, men at vi så taber hele fremgangen ved, at de skal tilbage til deres almindelige klassefælleskab, og så er vi tilbage ved problemets udgangspunkt,” lyder det fra Peter Buksti.

Forsøget er i Aalborg Kommune stadig på sit tidlige stadie, og det første år bliver et prøveår, hvor kommunen i samarbejde med Bundgaardskolen ifølge Peter Buksti ”kommer til at lægge skinnerne undervejs.” 

Det bliver kun sværere og sværere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. En lokal familie i området har derfor været nødsaget til at finde en plan b, fordi deres banklån ikke blev godkendt. 
Af Laura Kaae Kristoffersen, 57857@dmjx.dk

Christian og hans families kolonihavehus i Haveforeningen Voerbjerglund i Nørresundby. Til højre ses et vindspil som Christians kæreste Liza selv har lavet.
Foto: Laura Kaae Kristoffersen/Aalleren.

Græs under tæerne, luft under vingerne og telefonen pakket væk. Det er sådan Christian på 37 og hans kæreste Liza på 40 helst vil bruge deres eftermiddage og weekender med deres to døtre.  

Det har de også fundet en måde at lykkes med, dog kun fra d. 1. april til d. 31. oktober hvert år. 

De har nemlig for omkring et år siden købt et kolonihavehus i Haveselskabet Voerbjerglund i Nørresundby.  

Tilbage i 2023 fik de afslag på et huslån til en parcelhusvilla i Svenstrup lidt ud for Aalborg. Derfor valgte den sammenbragte familie at købe et kolonihavehuset.

“Det kom som et chok for os, da banken krævede over 20.000,00 om måneden i rådighedsbeløb,” siger Christian skarpt. 

“Og det var tilbage i 2021, jeg tør slet ikke tænke på, hvad de ville kræve nu,” fortsætter han. 

Christian, der selv er vokset op med stor have, vil gerne give det videre til sine egne børn. Han oplever, at det giver noget helt specielt at kunne komme ud og få græs under tæerne og jord under neglene, og han ærgrer sig over, at det kun kan foregå i kolonihaven. 

Rekordhøje stigninger
Boligpriserne i Aalborg Kommune er steget rekordmeget med hele 15 procent over de seneste fem år, og selvom Christian siger, at han og familien ikke ønsker at skyde en hvid pind efter boligdrømmen, kan de ikke se, hvornår det skulle blive realistisk for den lille familie at få et lån godkendt. 

Christian arbejder fuld tid som mekaniker, og kæresten Liza er Produktchef hos Telenor.

“Det er utroligt! Hvis ikke vi kan købe en familievilla, hvem kan så?” Siger han frustreret. 

Christian og Liza er langt fra de eneste, der har løbet panden mod muren i forsøget på at blive førstegangskøbere på boligmarkedet.

Det viser blandt andet en undersøgelse fra Finans Danmark, hvor det fremgår, at 35 procent af førstegangskøbere ikke må tage et stort nok boliglån. I samme undersøgelse fremgår det også, med tal fra Danmarks Statistik, at antallet af førstegangskøbere er på det laveste niveau i de seneste 10 år. 

Kolonihavens rolle
Thorsten Lund Andersen, der er Bestyrelsesformand i Haveforeningen Voerbjerglund, udtaler, at selvom der faktisk er flere kolonihaver til salg, end der har været før, er der særligt høj efterspørgsel på en bestemt type kolonihave: 

“Det er særligt haverne, der har mere end et skur med en vandhane, som vi ser specifikt børnefamilier efterspørge i stor stil ude ved os.” 

Thorsten, der selv er meget aktiv i haveforeningen, oplever, at de mange børnefamilier bruger kolonihaven som en plan-b til at købe en ‘rigtig’ bolig.  

På trods af den ærgerlige situation er Christian ved godt mod: 

“Pigerne elsker det herude, det er vores frirum. Det har været en rigtig god løsning for os.” 

Han opfordrer andre familier i samme situation til at overveje, om en kolonihave kunne være løsningen for dem, om end midlertidigt. 

Artiklen er opdateret d. 9. maj 2025.