Danskerne har talt, og debatten om forældres ret til at passe deres syge børn er endnu engang blusset op. En aalborgensisk virksomhed har frivilligt indført forsøgsordning med stor succes.

Af Ida Valdbjørn Rosholm, 57899@dmjx.dk

Line Kristensen er mor til to sønner på tre og seks år. Mange forældre kender nok til, at børn i den alder bliver syge fra tid til anden. Det er ens ansættelsesvilkår og overenskomst, der afgør, hvor mange dage man kan gå hjemme med løn, når ens barn bliver syg.

Line Kristensen på arbejdspladsen, Aalborg Kongres og Kultur Center Foto: Ida Valdbjørn Rosholm

Den 22. april blev der oprettet et borgerforslag om at give forældre fri ret til at blive hjemme og passe deres syge børn. På blot få dage fik borgerforslaget de 50.000 underskrifter, som det kræver for at få forslaget til behandling i Folketinget – og i skrivende stund er borgerforslaget faktisk nået helt op over 61.000 støtter.

Forsøgsordning giver ro

Line Kristensen plejede at have ret til barnets to første sygedage, og hendes mand har ret til første sygedag. Deres drenge har stadig ikke haft skoldkopper, og både hendes forældre og svigerforældre er stadig på arbejdsmarkedet. De har altså ikke mulighed for at træde til, når børnebørnene er så sløje, at de bør blive hjemme. Før i tiden ville Line eller hendes mand altså have været blevet nødt til at bruge ferie eller selvbetalte fridage, hvis børnenes sygdom varede længere end nogle dage.

Det er dog ikke længere noget problem for Line Kristensen og hendes familie. Lines arbejdsplads AKKC (Aalborg Kongres og Kultur Center) har nemlig siden juni sidste år kørt med en forsøgsordning, der giver deres medarbejdere ret til at blive hjemme med fuld løn, til ungerne er raske igen.

Trivsel er argumentet

Line Kristensen kan også komme med et helt kort argument for at indføre rettigheden ved lov:

”Bedre trivsel. Det er både for mig som medarbejder men også for mit barn. Jeg synes, det er sådan hele vejen rundt.”

Borgerforslaget tager udgangspunkt i en svenske model, hvor en forælder har ret til at blive hjemme og blive kompenseret på op til 80 procent af deres løn gennem en statslig fond, når deres børn under 12 år bliver syge.

Selvom ordningen teknisk set stadig er i forsøgsfasen, virker det ifølge Line Kristensen som en ordning, der er kommet for at blive. Der har ikke været de store stigninger i medarbejdernes fravær.

”Folk har lyst til at komme på arbejde, men der er også fuld forståelse for, at man så er hjemme, når man er hjemme med sygt barn. Uanset om det så er en, to eller fem dage.”

Ydermere kan ordningen bidrage til loyaliteten.

”Vi har sindssygt høj anciennitet,” siger Line Kristensen. ”Vi har lige haft 40-års jubilæum for en af vores kollegaer.”

Dog er tidligere lignende forslag blevet afvist med henvisning til den danske model, som traditionelt set gør, at arbejdsmarkedets parter selv skal nå frem til overenskomst på disse områder. Om borgerforslaget denne gang vil føre til lovgivning, vil tiden vise.

Hjemmeværnet oplever i disse tider en stigende interesse – og det er også tilfældet i Nordjylland. Interessen skyldes bl.a. verdenssituationen, og Forsvarsministeriet bidrager med en stor investering. Døren er åben for alle, der vil og kan.

Af Ida Valdbjørn Rosholm, 57899@dmjx.dk

Knap hver tiende har overvejet at melde sig til Hjemmeværnet ifølge en ny måling for Ritzau. Det bliver heller ikke kun ved overvejelserne. Tal fra Hjemmeværnet viser, at de i årets første kvartal modtog 1.732 bekræftede tilmeldinger. Dette er en stigning på 66 procent i forhold til samme periode sidste år.

Hos Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, som holder til på Aalborg Kaserne, oplever seniorsergent Peter Geert Aas også den stigende interesse. Han fortæller, at de her i Nordjylland i runde tal har modtaget omkring 100 henvendelser fra hjemmeværns-interesserede de første fire måneder i år, hvor de plejer at modtage omkring 200 på et helt år.  

Peter Geert Aas har en fortid i Forsvaret, men han er i dag en af de fuldtidsansatte i Hjemmeværnet, hvor han bl.a. står for presse og information men også er meget inde over rekrutteringsprocessen. Han hilser de mange henvendelser velkommen: ”Som det ser ud lige nu, er der ikke noget problem med at absorbere dem, der søger ind og bliver godkendt”.

Peter Geert Aas på Aalborg Kaserne som bl.a. huser Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland. Foto: Ida Valdbjørn Rosholm

Det er dog langt fra alle de interesserede, der ender som frivillige. Nogle sorteres fra grundet helbreds- eller kriminalhistorie. Andre mister selv interessen, når de finder ud af den tid det kræver. Man skal i første omgang gennemføre en lovpligtig grunduddannelse på 250-300 timer indenfor de første 3 år, hvis man ikke er tidligere værnepligtig. Peter Geert Aas fortæller, at der er en cirka 50/50 fordeling af tidligere værnepligtige og ikke tidligere værnepligtige.

Efter grunduddannelsen er der krav om 24 timers tjeneste om året for at indgå i den aktive styrke ellers kan man overgå til reserven.

På landsplan består Hjemmeværnet af knap 14.000 aktive frivillige samt cirka 30.000 i reserven. Kilde: Borger.dk

”Der er plads til alle dem, der vil og kan,” siger han, men der er nogle fysiske anbefalinger, og man kan flytte folk til enheder, der passer til deres fysiske kunnen.

Hvis man tænker, at den øgede tilslutning har noget at gøre med den globale sikkerhedssituation, er man ikke helt galt på den:

”Verdenssituationen; det er faktisk det, som folk oftest bruger som begrundelse, når de søger ind”, siger Peter Geert Aas.

Hjemmeværnet har også for nyligt fået en større økonomisk indsprøjtning. Forsvarsministeriet meddelte tilbage i marts en ekstraordinær investering i materiel til Hjemmeværnet på 400 millioner kroner. Det glæder også Peter Geert Aas:

”Det er jo fedt at have medvind på cykelstien, selvom det sker på en trist baggrund med krigen i Ukraine.”