Hells Angels’ klubhus i Aalborg fremstår i dag øde og stille, naboerne ser ikke klubbens tilstedeværelse som et problem, nogle mener endda, at rockerne har bidraget til områdets tryghed 

Af Philip Skjærbæk Carstens, 57830@dmjx.dk 

Foto: Philip Skjærbæk Carstens

På Østergade i Nørresundby ligger et stort, rødt parcelhus. På afstand ligner det en hvilken som helst anden almindelig murermestervilla, men så snart man nærmer sig, får man øje på de forstærkede vinduer, det store stålskilt på facaden med skriften “Angels Place” og den store port for enden af indkørslen, dekoreret med det velkendte logo af et skelethovede med englevinger og motorcykelhjelm. 

Hells Angels’ klubhus har stået tomt og stille, siden Nordjyllands Politi i september 2023 nedlagde et opholdsforbud som led i en verserende bandekonflikt. Men fra januar 2025 har rockerne igen fået lov til at bruge deres klubhus, efter at politiet ophævede forbuddet. 

Ved ankomst var der dog hverken højtbrølende motorcykler eller tatoverede mænd med fuldskæg i sigte. 

Der var tværtimod spindelvæv i døren, gitter for vinduerne og et par lokale borgere, der tilsyneladende ikke finder det problematisk, at rockerborgen er en del af deres område. 

Troels Andreassen bor i området, og han har aldrig haft problemer med rockerne. 

“De plejede altid at lave torsdagsparade ned igennem gaden, og så jeg har faktisk haft dem som nabo. Jeg har aldrig haft problemer med dem,” fortæller han. 

De laver ikke ballade i deres eget kvarter 

En anden borger er Mark Kevin Daly. Han er manager i Next Data på den anden side af vejen og mener ikke, at rockernes tilstedeværelse har en negativ indflydelse på området.

“Det, der er med organisationer som dem, er, at de ikke laver ballade i deres eget kvarter, fordi naboerne altid har et øje på dem,” siger han. 

Han synes bemærkelsesværdigt også, at rockernes klubhus i visse situationer kan have været en gevinst for borgerne. 

Indtil 2014 lå Krisecenter for Kvinder lige ved siden af klubhuset, og ifølge Mark var det også her en fordel. 

“Der har været flere situationer med folk, der kom for at opsøge deres ekskone, og det var en stor fejl, fordi rockerne ville komme ud og stoppe dem. Så man kan sige, at krisecenteret var det sikreste i hele Nordjylland,” mener han. 

Krisecentret: Vi har aldrig haft problemer med dem 

Niels-Jacob Ulstrup er leder hos Krisecentret for kvinder i Aalborg, og han mener ikke, at der var sammenhæng mellem kvinderne på centrets sikkerhed og rockernes tilstedeværelse, dengang de var naboer. 

“Jeg mener, at det er meget få mennesker, der frivilligt vil gå ud og opsøge en rockerborg. Jeg arbejdede der heller ikke dengang, men mine kollegaer, der gjorde, har aldrig haft problemer med at have dem som naboer,” siger han. 

Kommunen har fået en plan – men de frivillige følger stadig deres egen. 
Aalborgs nye frivilligstrategi skal styrke samarbejdet mellem foreninger, der laver socialt arbejde, men hos de frivillige er det “business as usual”. 

Af Philip Skjærbæk Carstens, 57830@dmjx.dk 

De Frivilliges Hus på Hadsundvej i Aalborg arbejder sammen med mange forskellige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Foto: Philip Skjærbæk Carstens

Aalborg Kommune vedtog i januar 2024 en frivilligstrategi, der skal guide samarbejdet med frivillige sociale foreninger. Ifølge Katja Jørgensen, der er souschef ved De Frivilliges Hus, er strategien ikke noget, de frivillige foreninger bruger direkte. 

Sociale frivillige foreninger arbejder blandt andet med at støtte mennesker, der er sårbare, udsatte eller har brug for fællesskab og støtte i hverdagen. 

“Strategien er kommunens måde at styre deres arbejde med frivillighed på, især i sociale opgaver,” siger Katja.

Hun forklarer, at foreningerne ikke sætter sig ned og læser strategien, men i stedet gør, hvad de altid har gjort. 

Foreningerne gør som de plejer 

Kommunen bruger strategien til at organisere samarbejdet med frivillige, for eksempel om besøgsvenner eller tiltag mod ensomhed. Men Katja pointerer, at foreningerne arbejder videre med deres egne mål, som de gjorde, før strategien kom.

“De kæmper med ting som at finde frivillige og få penge, ligesom de altid har gjort,” siger hun. 

Katja og De Frivilliges Hus gav input til strategien, men den tilhører kommunen.

“Vi har fortalt om foreningernes hverdag og udfordringer, men strategien er kommunens værktøj,” forklarer hun. 

Kommunen styrer, foreningerne hjælper 

Strategien kan dermed ses som et værktøj, der understøtter kommunens samarbejde med foreningerne – mens foreningerne fortsat driver deres aktiviteter med det samme engagement som altid

Frivilligstrategien gør det lettere for kommunen at samarbejde med frivillige, men foreningerne fortsætter deres arbejde som vanligt.

“De gør en kæmpe forskel med deres engagement, uanset strategien,” slutter Katja.