Aalborg Kommune ser ikke ud til at nå deres mål om udtagning af de kulstoffyldte lavbundsjorde, viser kommunens nye klimaafrapportering for 2024. Alligevel er de foran resten af Danmark.  

Af Vibe Ravnsbæk, 57839@dmjx.dk 

Hals Mose er det eneste lavbundsjordsprojekt, som er gennemført i Aalborg Kommune. Foto: Vibe Ravnsbæk

Aalborg Kommune har kun gennemført en procent af deres mål om udtagning af lavbundsjorde i 2030. Det problem er gældende for hele Danmark, som på et nationalt plan har gennemført udtagelsen af 233 hektar lavbundsjord ud af målet om 140.000 hektar i 2030, ifølge Landbrugsstyrelsens egne tal. 

Lavbundsjord er marker, som naturligt står under vand, men bliver drænet for at dyrke afgrøder. Når markerne drænes, udleder de drivhusgasser. Den drænede lavbundsjord står for en tredjedel af landbrugets CO²-udledninger. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Seniorforsker i agroøkologi Mogens Humlekrog Greve fortæller, at der de sidste to år er kommet mere fart på udtagning af lavbundsjord. Der er i den periode kommet over hundrede nye ansøgninger fra lodsejere om lavbundsprojekter. Dog mener han, at der stadig er hindringer for en mulig fremgang på området: 

“Det, som bremser udtagning af lavbundsjord, er blandt andet, at det er en frivillig ordning. Det vil sige, at det kun er de jorde, som landmanden frivilligt går med til at sælge, som kan vådlægges. Veldrænet lavbundsjord er en meget god landbrugsjord, og den vil man jo ikke af med.” 

Dominoeffekten? 

Lavbundsprojekter tager mindst seks år at gennemføre, og der er kun igangsat en fjerdedel af målet i Aalborg Kommune. På trods af disse tal, tror rådmand for Aalborg Kommunes By- og Landskabsudvalg Jan Nymark Rose Thaysen, at kommunen når sit mål. Ifølge ham er der grund til at se lyst på tingene i Aalborg: 

“Det er tit med sådan noget her, at der går noget tid. Det er opstarten, der er det sværeste. Når de første dominobrikker falder, så har det med at sætte en kædereaktion i gang.” 

Frivillighed eller tvang 

Ifølge Jan Nymark Rose Thaysen er forhindringerne stadig store. Blandt andet mener han ikke, at kommunen har fået tilstrækkelig finansiering af staten til at udtage jordene. Derudover er der også praktiske problemer som for eksempel naturbeskyttelsesloven, som han mener, forhindrer nogle af tiltagene. Han mener dog ikke at lodsejerne skal tvinges til at afgive jord: 

“Jeg synes, frivillighed virker, hvis kompensationsordningerne er skruet rigtigt sammen. Hvis man begynder at anvende ekspropriation, så tror jeg der kommer et endnu større politisk ramaskrig omkring det. Så vrider man armen om på folk.” 

Seniorforsker Mogens Humlekrog Greve tror, at der er en mulighed for at nå Danmarks mål om udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord i 2030. Problemet, ifølge ham, er at man risikerer, at det er de forkerte lavbundsjorde, der bliver udtaget. Der er en risiko for, at lodsejerne ansøger om at få udtaget jord, som allerede er vådlagt, og derved ikke giver den rigtige klimaeffekt.  

“Der er en risiko for, at vi ikke når det. Det er en tung proces. Det kan være, man bliver nødt til at ekspropriere lavbundsjord eller hæve CO²-afgiften på landbruget for at nå klimamålene.”