Aalborg Pride fejrer 10 års mangfoldighed med historisk byvandring

I år er det 10 år siden, at Aalborg Pride for første gang løb af stablen. Det varmer Aalborg Pride og Mangfoldighedshus Aalborg op til med historisk byvandring, der sætter fokus på LGBT+-miljøets udvikling gennem tiden.

Af Eya Hald, 57896@dmjx.dk

I byparken Karolinelund i Aalborg står tre bænke malet til ære for mangfoldigheden. Foto: Eya Hald

Aalborg Pride kan den 12. juli fejre mangfoldighedens 10-års jubilæum. I den forbindelse arrangerer Mangfoldighedshus Aalborg og Aalborg Pride d. 15. og 19. maj LGBT+-byvandring, for at sætte ekstra fokus på mangfoldigheden også i tiden op til Priden.
”Det skal jo gerne være sådan, at man også løbende tænker Pride, og ikke kun en dag om året,” lyder det fra Kristian Halkjær, forperson for den frivillige forening Mangfoldighedshus Aalborg.

Mangfoldighed i fokus

I samarbejde med Mangfoldighedshus Aalborg har Aalborg Pride derfor nu stablet flere arrangementer på benene, der skal omfavne mangfoldigheden udover ved selve Aalborg Pride d. 12. juli.

Et af disse arrangementer er den kommende LGBT+-byvandring, som skal være med til at sætte fokus på LGBT+-miljøets udvikling i Aalborg i forbindelse med Pridens 10-års jubilæum. Byvandringen bliver en tur tilbage i tiden med historier fra LGBT+-miljøets tidlige år i Aalborg.
”Det er ret rørende historier helt tilbage fra 70’erne, om hvordan man bakkede hinanden op, mens man oplevede meget lidt forståelse fra samfundets side”, fortæller Marie Askou, næstforperson i Mangfoldighedshus Aalborg.

”Vi fejrer, at vi har fejret mangfoldigheden i 10 år”

Byvandringen er foruden at være et fælleskabende arrangement for LGBT+-personer, også med til at skabe synlighed i bybilledet.

For 22-årige Audrey Jensen, der som queer person selv er en del af LGBT+-miljøet, betyder synligheden meget:
”Man kan se vigtigheden af at vi er synlige og er til stede, så man føler at man har et sted at høre til! Så i takt med at vi fejrer, at vi har fejret mangfoldigheden i 10 år, lægger vi op til, at folk bare skal komme og opleve, at der her er et fællesskab at være en del af.”

Der er dog ingen begrænsninger for hvad du skal identificere dig som, hvem du skal kende, hvad du skal føle eller hvor gammel du skal være for at deltage i den kommende byvandring. Det vigtigste er nysgerrigheden til at lære om LGBT+-miljøet gennem tiden.
”Jeg håber jo, at nogens bedsteforældre tager med ud og hører om, hvor meget der er kæmpet for rettigheder her i Nordjylland, og hvordan det tidligere har været fuldstændig umuligt at mødes ligesindede,” lyder det fra Marie.

For Audrey er initiativer som disse enormt værdifulde, da LGBT+-miljøet under hendes opvækst ikke var noget man snakkede eller hørte særlig meget om. For hende var det en stor ting at komme til storbyen og få lov at opleve følelsen af ikke at være den eneste:
”Det gør meget for Aalborg at være en by der kan rumme mangfoldigheden.”

Så meget koster en mulig nedrykning i AaB’s regnskab

Nedrykning lurer for hele Nordjyllands hold, der i øjeblikket befinder sig under nedrykningsstregen i Superligaen. En potentiel nedrykning kan koste dyrt.

Af Kristian Stabell Runge, 57823@dmjx.dk

AaB har fire Superliga-titler og tre pokaltitler i trofæskabet. Klubben er kun rykket ud af Superligaen én gang før. Foto: Kristian Stabell Runge

AaB befinder sig nu under stregen i Superligaens Kvalifikationsspil efter mandagens remis i Haderslev mod Sønderjyske.

Før sæsonen 2023/2024 havde AaB aldrig befundet sig udenfor det fineste selskab i dansk fodbold, siden den bedste danske fodboldrække i 1992 blev døbt ”Superligaen”. Men nu kan en nedrykning blive en realitet for anden gang på tre sæsoner, og det har konsekvenser for en fodboldklub af AaB’s størrelse.

”Det er rigtig dyrt at rykke ud af det fine selskab i dansk fodbold. En nedrykning vil have en negativ effekt på 25-30 millioner kroner for vores regnskab,” udtaler Michael Tuxen Boll, der er administrerende direktør i AaB.

Røde tal på bundlinjen

De rød- og hvidstribede har siden 2021 kørt med millionunderskud på kontoen, og det er kun blevet værre, fremgår det af CVR-registeret. Værst stod det til i regnskabsåret 2024, hvor underskuddet lød på lidt over 44 millioner kroner.

I år kommer det måske til at stå bedre til – men kun måske. AaB regner nemlig med et resultat for regnskabsåret 2025 på mellem nul og minus ti millioner kroner. Det forudsætter dog, at AaB forbliver i 3F Superligaen.

Underskuddet inkluderer også salgene af Sebastian Otoa (20 millioner kroner) og Melker Widell (25 millioner kroner), som ellers indbragte det nordjyske flagskib en pæn sum penge.

En af Danmarks mest traditionsrige klubber

På trods af ingen sejre i kvalifikationsspillet og én sejr i de seneste 20 superligakampe, oplever AaB rekordhøje tilskuertal på Aalborg Portland Park. Det forventede tilskuergennemsnit bliver ifølge Michael Boll omkring 8500, hvilket kun er overgået af de år, hvor klubben er blevet mestre – sidst i 2014.

”Opbakningen fra vores fans er unik, og vi føler en forpligtelse overfor dem, der står nede på Vesttribunen. Men det er klart, at en potentiel nedrykning vil få konsekvenser for tilskuertallet,” fortæller Michael Boll.

AaB har vundet Superligaen fire gange, og de er dermed den tredje mest vindende klub i turneringen sammen med FC Midtjylland. Derfor er det klart, at de mange nordjyske fans har store forventninger til klubben.

”Selvforståelsen blandt aalborgenserne er, at man skal være et top-5-hold og kæmpe med om guldet hvert tiende år,” siger Kasper Ørkild, der er vært på podcasten Rød Aalborg, der laves af AaB Support Club.

Derudover er Aalborg ifølge Kasper Ørkild en spektakulær sportsby, hvor et af verdens bedste håndboldhold holder til. På trods af det er det fodboldklubben, der har den største tilknytning af fans og den største økonomi. Blandt andet derfor vil en nedrykning være fatal for Aalborg.  

Langt fra visionen

Det fremgår af Aalborg Boldspilsklubs årsrapport fra 2024, at klubbens vision er at blive et nationalt tophold med europæisk deltagelse. Men det må siges, at nordjyderne er langt fra det mål, hvis man ser på deres position i tabellen.

Det fremgår også af årsrapporten, at klubben ser frem mod 2025 med stor optimisme og engagement. Det skal bl.a. henføres til rekordhøje sponsorindtægter og tilskuertal. Men optimismen forudsætter, at klubben forbliver et superligahold.  

”Vi er optimistiske, da vi stadig selv kan afgøre det. Men vi er også realistiske,” fortæller Michael Boll om nedrykningskampen.

Nu må vi se, om det er den optimistiske eller realistiske hat, der skal tages på i Aalborg, når det sidste fløjt i Superligaen anno 2024/2025 lyder den 24. maj.

Frivilligstrategi hjælper kommunen, men foreninger gør som sædvanligt

Kommunen har fået en plan – men de frivillige følger stadig deres egen. 
Aalborgs nye frivilligstrategi skal styrke samarbejdet mellem foreninger, der laver socialt arbejde, men hos de frivillige er det “business as usual”. 

Af Philip Skjærbæk Carstens, 57830@dmjx.dk 

De Frivilliges Hus på Hadsundvej i Aalborg arbejder sammen med mange forskellige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Foto: Philip Skjærbæk Carstens

Aalborg Kommune vedtog i januar 2024 en frivilligstrategi, der skal guide samarbejdet med frivillige sociale foreninger. Ifølge Katja Jørgensen, der er souschef ved De Frivilliges Hus, er strategien ikke noget, de frivillige foreninger bruger direkte. 

Sociale frivillige foreninger arbejder blandt andet med at støtte mennesker, der er sårbare, udsatte eller har brug for fællesskab og støtte i hverdagen. 

“Strategien er kommunens måde at styre deres arbejde med frivillighed på, især i sociale opgaver,” siger Katja.

Hun forklarer, at foreningerne ikke sætter sig ned og læser strategien, men i stedet gør, hvad de altid har gjort. 

Foreningerne gør som de plejer 

Kommunen bruger strategien til at organisere samarbejdet med frivillige, for eksempel om besøgsvenner eller tiltag mod ensomhed. Men Katja pointerer, at foreningerne arbejder videre med deres egne mål, som de gjorde, før strategien kom.

“De kæmper med ting som at finde frivillige og få penge, ligesom de altid har gjort,” siger hun. 

Katja og De Frivilliges Hus gav input til strategien, men den tilhører kommunen.

“Vi har fortalt om foreningernes hverdag og udfordringer, men strategien er kommunens værktøj,” forklarer hun. 

Kommunen styrer, foreningerne hjælper 

Strategien kan dermed ses som et værktøj, der understøtter kommunens samarbejde med foreningerne – mens foreningerne fortsat driver deres aktiviteter med det samme engagement som altid

Frivilligstrategien gør det lettere for kommunen at samarbejde med frivillige, men foreningerne fortsætter deres arbejde som vanligt.

“De gør en kæmpe forskel med deres engagement, uanset strategien,” slutter Katja. 

Ringer døgnet rundt: Skal politiet være hotline for de psykisk sårbare?

Foto: Rigspolitiet

Lange ventetider, møgsager og mangelfuld behandling er gennemgående temaer i den danske debat om psykiatrien. Derfor er det nemt at overse en af hovedaktørerne i arbejdet med de psykisk sårbare.
Af Laura Kaae Kristoffersen 57857@dmjx.dk

Psykisk sårbarhed er noget de fleste vil stifte bekendtskab med i deres liv, enten fordi de selv ender i en sårbar situation eller er pårørende til en person, der gør
Men der er også en helt anden gruppe mennesker, der har psykisk sårbarhed som et gennemgående tema i hverdagen, og det er hverken læger, sygeplejersker eller psykologer, der er tale om her.

Der er nemlig tale om politiet, der i dag varetager fire gange så mange opgaver, der involverer psykisk sårbare, som de gjorde for femten år siden. Det viser en undersøgelse, ROCKWOOL fonden har lavet med data fra Rigspolitiet.

Og den trend er ikke gået udenom Nordjylland.

”Det et ikke unormalt, at én psykisk sårbar person ringer adskillige gange på en måned,” lyder det fra Simon Hjort Jacobsen, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Det kan ske, at de psykisk sårbare ringer til 112 flere gange på blot én dag, fordi de oplever ekstremt ubehagelige vrangforestillinger, der for dem fremstår som værende virkelige.

”Når sundhedstilbuddene lukker til normal kontortid, er der kun ét sted, de kan henvende sig, og det er hos os,” fortsætter politikommissæren.

Sune Krebs, der til daglig er ansat som politibetjent på nærpolitistationen, Grønlands Torv, udtrykker frustration over de mange udrykninger, de har i forbindelse med psykisk sårbare.

”Når vi kommer ud til en sag, kan det ske, at vi skal vente halvanden time, på at lægevagten kan komme og vurdere borgeren, fordi de skal køre hele vejen fra Frederikshavn først,” fortæller han.

Og den halvanden time de skal bruge er tid, som politiet ikke kan bruge på deres andre opgaver. Sune arbejder med den forebyggende indsats for at holde børn og unge ude af bandekriminalitet, og han ærgrer sig over, at meget tid går på blandt andet behandling af sager med psykisk sårbare.

”Selv om en borger er blevet tvangsindlagt, kommer de af og til ud dagen efter, og så skal vi gentage hele processen igen.”

Det er ikke fordi Sune og hans kolleger på nærstation Grønlands Torv ikke tager opgaven med de psykisk sårbare alvorligt, de tager altid alle henvendelserne seriøst. Det er den kringlede arbejdsgang, der medfører det høje tidsforbrug, der presser sig på i deres arbejde.

Danmarksmesterskaberne i bordtennis skal spilles i Musikkens Hus

Til sommer bliver Musikkens Hus omdannet til et stort bordtennisevent, når landets bedste bordtennisspillere skal kæmpe om at kunne kalde sig for landets bedste bordtennisspiller. Det sker i forbindelse med DM-ugen, der i år afvikles i Aalborg.

Af Daniel Blæsbjerg, 57813@dmjx.dk

Koncertsalen i Musikkens Hus er kendt for at huse en række forskellige arrangementer, blandt andet koncerter, foredrag og et Obama-besøg i 2019. Foto: René Jeppesen.

Når man snakker om koncertsalen i Musikkens Hus, så er det sikkert de færreste, der tænker, at salen vil være det oplagte sted for et danmarksmesterskab i bordtennis. De fleste af os kender nok Musikkens Hus og dens koncertsal for koncerter, foredrag og et Obama-besøg i 2019.

Søndag den 29. juni bliver Obama skiftet ud med finalisterne i DM i bordtennis – på både kvinde- og herresiden.

”Noget anderledes end de klassiske haller”

Den nuværende danmarksmester i single og double på herresiden, Martin Buch Andersen, ser frem til eventet og håber, at han kvalificerer sig til finalerne:

”Alt i alt ser det vildt ud. Det er noget anderledes end de klassiske haller, vi plejer at spille i.”

For rådmanden i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, Jes Lunde, er valget af Musikkens Hus’ koncertsal til bordtennisfinalerne oplagt, da flere på den måde kan opleve begivenheden i den store koncertsal, der ifølge Musikkens Hus, har plads til 1080 personer.

”Det handler om hele tiden at nytænke koncepterne, så vi kan give en oplevelse til endnu flere,” fortæller Jes Lunde.

Kan inspirere flere til at melde sig ind sportsfællesskaberne

Bordtennis er ikke alene om at være en DM-begivenhed i Aalborg til sommer. Faktisk er bordtennis blot én ud af 35 sportsgrene, hvor der skal dystes om at blive Danmarks bedste. Det hele sker i forbindelse med DM-ugen, der kommer til Aalborg i uge 26. De andre sportsgrene er blandt andet bowling, cykling, dart og speedway.

”Jo flere multisportsevents man kan lave, desto bedre, da man på den måde kan tiltrække flere til de mindre sportsgrene,” siger den nuværende danmarksmester i bordtennis, Martin Buch Andersen.

Jes Lunde er også forhåbningsfuld, når det kommer til DM-ugens betydning:

”Når der kommer så dygtige idrætsudøvere til byen, kan det inspirere folk til at blive en del af de mange sportsfællesskaber.”

Bordtennis var også på plakaten til DM-ugen i 2024. I år bliver dog første gang, at herrebordtennis er en del af DM-ugen.

Aalborgenserne er vilde med Letbanen på gummihjul

Siden Plusbussen blev indført i 2023, har det vist sig at være en kæmpe succes. Derfor skal der nu dobbelt så mange afgange og to nye busser til, men ikke alle detaljerne fra Aalborg Kommune er på plads.

Af Mathilde Christine Berggrein, 57915@dmjx.dk

På et fortov på Jyllandsgade ses én ud af de 22 mosaikfliser med temaet Plusbus, der er placeret rundt omkring i Aalborg bymidte. Mosaik: Pia Skak Mortensen, Glad Sol.

I København har de metroen, i Aarhus og Odense en letbane, men i Aalborg har de Plusbussen. Og den er de glade for.

Plusbussen kan transportere 153 mennesker ad gangen, kører på el og er en ud af fire højklassede kollektive trafikløsninger i Danmark. Det er en betegnelse, som dækker over kortere rejsetid, øget komfort og sikkerhed for de rejsende.

Prisen var 507 millioner kroner, hvoraf cirka halvdelen blev finansieret af staten.

Planen var oprindeligt, at Aalborg ligesom Aarhus og Odense skulle have haft en letbane, men det blev ændret til fordel for en Plusbus, der skulle tage to år at lave, men endte med at tage fire.

På trods af forsinkelsen er busserne næsten to år efter indvielsen stadig populære.

Knap 3,8 millioner rejste med Plusbussen sidste år, skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

”Det har vist sig, at mange gerne vil bruge Plusbussen. Set i Aalborg-kontekst er vi rigtig godt tilfredse,” siger Morten Jensen, der er civilingeniør fra Aalborg Kommune.

Grundet populariteten vil kommunen udvide med flere køretider til august, og i en pressemeddelelse skriver de også, at der skal købes to nye busser ind. Men ifølge Morten Jensen er det endnu uvist præcis, hvor mange busser der skal købes, og han forklarer, at de kan tidligst hjule rundt på Aalborgs veje i 2026.

”Målet er, at der skal være flere afgange,” siger han.

Og flere afgange kommer der, men nye ruter er der længere udsigt til.

”Der har været snak om at udvide med en Plusbus-rute mere, men det er lagt på is i øjeblikket”, siger Morten Jensen og tilføjer, at der ganske enkelt ikke er økonomi til det på grund af udgifter i forbindelse med den nye limfjordsforbindelse.

En af de aalborgensere, der savner flere ruter, er Hanne Sørensen. Hun er pensionist og gangbesværet.

”Ruterne passer mig ikke så godt længere, men systemet fungerer godt” siger hun.

Heldigvis er det ikke mange, der har problemer med Plusbussen. Faktisk har Aalborg Kommune ifølge Morten Jensen formået at løse de udfordringer, der har været tidligere.

Det kan være, at det er derfor, at Plusbussen er blevet så populær.