Rigspolitiet har netop kortlagt 35 kriminelle familier i Danmark, hvor kriminalitet går i arv over generationer. Aalborg optræder ikke på listen. Det har fået byens rådmand for job og velfærdsforvaltning til at juble over den sociale indsats. Men kan han med sikkerhed være begejstret?
Af Bertil Laursen, 57811@dmjx.dk
Foto generet med AI
“Som rådmand er jeg utrolig stolt over for de medarbejdere og samarbejdspartnere, der hver dag arbejder for at gøre Aalborg til en god og tryg kommune,” skrev rådmand for job og velfærdsforvaltning Nuuradiin Hussein (A) på Facebook kort efter offentliggørelsen af Rigspolitiets rapport.
Rigspolitiet har identificeret 35 familier på landsplan, hvor kriminalitet går igen på tværs af generationer – og hvor halvdelen af de voksne familiemedlemmer har fået domme for alvorlige forbrydelser inden for de seneste fem år. De fleste familier holder til i Østjylland og Nordsjælland – men ingen i Nordjylland.
Men betyder det, at Aalborg er fri for den slags kriminalitet?
Det siger Rigspolitiet
Rigspolitiets rapport tager udgangspunkt i både en databaseret analyse og en kvalitativ vurdering fra politikredsene. Der er tale om familier, hvor mindst to generationer har været aktivt kriminelle – ikke nødvendigvis organiseret, men systematisk.
Samtidig understreger Rigspolitiet, ”Politikredsene peger på, at der – ud over de 35 udfundne familier – er yderligere familier, som politifagligt vurderes at være relevante.”
Og at kun fældende domme tæller med i vurderingen – ikke sigtelser eller efterretninger. Lokalt politi kan altså pege på familier, der ikke fremgår i data.
Det rejser derfor spørgsmålet, om Nuuradiin Hussein på retfærdigvis kan bade sig i sin selvudnævnte bedrift som rådmand for job- og velfærdsforvaltning. Eller om der blot er tale om en politisk fortolkning.
Grafik: Laura Kristoffersen, Aalleren
Aalborgs sociale indsats – eller blinde vinkler?
Rådmandens konklusion handler om ”det gode forebyggende arbejde”– Men spørgsmålet er, om fraværet af Aalborg-familier i rapporten skyldes en effektiv social indsats, en statistisk tilfældighed eller en begrænsning i politiets data?
Lars Højsgaard, forskningsprofessor i kriminel arv, udtaler til Aalleren:
“At en kommune ikke bliver nævnt i en rapport, er ikke det samme som, at problemet ikke eksisterer. Det kan også være et udtryk for, at definitionen for kriminelle familier ikke omfatter den slags familier i Aalborg.”
Byrådspolitiker Maja Torp (V) er ligeledes skeptisk overfor rapporten. Til TV2 Nord udtaler hun følgende.
”Vi har en bandekonflikt i Aalborgs gader. Det handler om, at kriminelle familier malker de offentlige kasser – og samtidig beriger sig med kriminelle aktiviteter, som skaber utryghed og kriminalitet i Aalborg Kommune.”
Hun mener altså, at billedet af familiekriminaliteten er mangelfuldt, og at Aalborg kommune bør lave sin egen undersøgelse.
Rådmand Nuuradiin Hussein har tidligere fået kritik for at nægte at lave en lokal undersøgelse af kriminelle familier.
Til Migogaalborg understreger han, at han har stor tillid til, at Rigspolitiet både har overblikket og den nødvendige faglighed til at fastlægge en brugbar definition og udarbejde en rapport, der kan anvendes på tværs af alle politikredse.
”Derfor ser jeg det også som spild af tid og ressourcer, hvis vi lokalt skal i gang med at udarbejde en ny rapport. De kræfter kan i stedet bruges på det forebyggende arbejde,” siger han.
Ifølge Lars Højsgaard er der ikke grund til begejstring.
“Det kan være helt tilfældigt at de kriminelle familier ikke bosætter sig i Nordjylland. Derfor er der ingen grund til at rose den sociale forvaltning, før at der kommer en analyse af ‘de yderligere familier som politifagligt vurderes at være relevante'”
Rigspolitichef Thomas Fogde udtaler, at der senere vil blive lavet en yderlige kvalitativ analyse af kortlægning. Det betyder at der potentielt kan forekomme kriminelle familier i Aalborg ved revurderingen af kortlægningen.
Rigspolitiets rapport giver et unikt indblik i, hvor arvelig kriminalitet kan være – og hvor systematisk politiet forsøger at overvåge den. Men fraværet af Aalborg i opgørelsen er altså ikke nødvendigvis et bevis på en kriminalpræventiv succes.