Kommunen har fået en plan – men de frivillige følger stadig deres egen.
Aalborgs nye frivilligstrategi skal styrke samarbejdet mellem foreninger, der laver socialt arbejde, men hos de frivillige er det “business as usual”.
Af Philip Skjærbæk Carstens, 57830@dmjx.dk
De Frivilliges Hus på Hadsundvej i Aalborg arbejder sammen med mange forskellige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Foto: Philip Skjærbæk Carstens
Aalborg Kommune vedtog i januar 2024 en frivilligstrategi, der skal guide samarbejdet med frivillige sociale foreninger. Ifølge Katja Jørgensen, der er souschef ved De Frivilliges Hus, er strategien ikke noget, de frivillige foreninger bruger direkte.
Sociale frivillige foreninger arbejder blandt andet med at støtte mennesker, der er sårbare, udsatte eller har brug for fællesskab og støtte i hverdagen.
“Strategien er kommunens måde at styre deres arbejde med frivillighed på, især i sociale opgaver,” siger Katja.
Hun forklarer, at foreningerne ikke sætter sig ned og læser strategien, men i stedet gør, hvad de altid har gjort.
Foreningerne gør som de plejer
Kommunen bruger strategien til at organisere samarbejdet med frivillige, for eksempel om besøgsvenner eller tiltag mod ensomhed. Men Katja pointerer, at foreningerne arbejder videre med deres egne mål, som de gjorde, før strategien kom.
“De kæmper med ting som at finde frivillige og få penge, ligesom de altid har gjort,” siger hun.
Katja og De Frivilliges Hus gav input til strategien, men den tilhører kommunen.
“Vi har fortalt om foreningernes hverdag og udfordringer, men strategien er kommunens værktøj,” forklarer hun.
Kommunen styrer, foreningerne hjælper
Strategien kan dermed ses som et værktøj, der understøtter kommunens samarbejde med foreningerne – mens foreningerne fortsat driver deres aktiviteter med det samme engagement som altid
Frivilligstrategien gør det lettere for kommunen at samarbejde med frivillige, men foreningerne fortsætter deres arbejde som vanligt.
“De gør en kæmpe forskel med deres engagement, uanset strategien,” slutter Katja.